Yoga med udgangspunkt i Ashtanga yogaen.

Ashtanga yoga er en stilart, som kombinerer vejrtrækningen med stillingerne i et dynamisk flow. Stillingerne er mere muskelopbyggende end de fleste andre yogaformer, samtidig med at de smidiggør kroppen og giver bedre udholdenhed. På Ashtangish holdet blandes ashtanga’ens stillinger med hatha yoga. Vejrtrækningens ro og solhilsnerne er essentielle i timerne, som sluttes af med en afslappende afspænding.

 

Mandage kl. 18.30 - 19.45
Onsdage kl. 18.30-19.45

Opstart for 8 ugers hold:
Mandag den 6.1.25 og onsdag den 8.1.25

Pris: 750 kr./8 uger

 

Yin Yoga

Yin yoga er en blid, rolig og afstressende stilart. Her ligger man i hver stilling i længere tid, typisk mellem 2 og 5 minutter. Strækket er blidt men effektivt, og efterfølges af en “mærk efter fase”. Yin yogaen er især skøn for dig, som nyder roen i stillingerne og som gerne vil have følelsen af, at hele timen er en lang afspænding for både krop og sind.

Der bruges puder, tæpper og diverse props for at understøtte hver enkelt deltagers unikke krop ind i stillingerne.

 
 

Mandage kl. 15.00-16.30 mandage kl 16.45-18.15 Onsdage kl. 15.30-17.00

Opstart for 8 ugers hold:

Mandag den 6.1.25 og onsdag den 8,1,25

Pris: 800 kr./8 uger

 

Yin yoga 1.Fredag i måneden

Start weekenden roligt og afstressende.

Den månedlige fredags yin yoga forsætter i 2024. Her kan du tilmelde dig de dage, du kan og har lyst. Yin Yogaen er disse fredage på et niveau, hvor alle kan være med. Så har du lyst til at prøve en time, så er det her en god mulighed for at mærke en rolig og meditativ stund med klagskåle, blide stæk, nærvær, ro og en dejlig afslappende afspænding/meditation. 

 

1.Fredag i måneden

Tid: 15-30-17.30

Datoer 2025: 7. februar, 7. marts, 4. april.

2 ½ times Jule yin: Altid 3. juledag.

Pris for de enkelte dage: 200 kr. (300 kr. for Jule Yin).

 

Fordybelses Yoga i Multihallen i Rørbæk

Dette hold foregår i Multihallen i Rørbæk, hvor alle er velkomne. Det kostrer 400 kr. for 5 gange som betales til Multihallen.

Fordybelses Yoga Holdet er for dig, som gerne vil opleve yogaens ro og meditative tilgang til bevægelserne. Vi bruger stolen som udgangspunkt til at sidde på, og til at støtte os i stående stillinger. Dette gør, at vi kan udføre langt de fleste former med lukkede øjne, og hermed sende fokus og opmærksomheden ind i kroppen, og mærke hvad der sker herinde.

Hver time afsluttes i ro med en siddende afspænding ledsaget af klangskåle.

 

Torsdage kl. 10.00-11.00

Datoer i 2025:
Torsdage:
9. 16. 23. og 30. januar, og 6. februar.

Pris: 400 kr for 5 gange, som betales til Rørbæk Multihal.

 

Hatha Yoga

Hatha yoga er den mest almindelige form for yoga, og det er en yogaform, som de fleste kan have glæde af. Vi arbejder på dette hold med at komme i ro, stresse af med åndedrætsøvelser og rolige bevægelser samt en god afspænding til sidst.  Vi tager os tid til at lære stillingerne at kende og lave justeringer efter den enkeltes behov.

Husk, vi er ikke yogier, men vi er på vej.

 

Onsdage Kl.17.15 - 18.15

Opstart for 8 ugers hold:
Onsdag den 8.1.25

Pris: 700 kr./8 uger

 

Traume Orienteret Yoga (TOY)

Traume Orienteret Yoga tager udgangspunkt i den evidensbaseret metode, der beskrives af Bessel van der Kolk i “Kroppen holder regnskab”. Baggrunden herfor er, at traumatiske oplevelser efterlader sig spor i både bevidstheden og i kroppen, og at vi gennem yogaen kan arbejde med kroppen og de spor, der ligger her.

Igennem TOY timerne inviteres der til at kunne være trygt og roligt til stede i kroppen, uden at der sker en genoplivning af fortidens fastlåste traumer, men tværtimod en invitation til at turde vende tilbage og mærke kroppen. Metoden er bygget op omkring temaer som vedrører; 

  • Evnen til at være i nuet

  • Viden om at vi har valg

  • Evnen til at gøre effektive handlinger

  • Evnen til at kunne lytte til kroppen igen

nyt hold:

onsdage kl. 9.00 - 10.00

Opstart for 5 ugers hold:
Onsdag d 8. januar 2025

Pris Hold: 500 kr. (Normalpris 850 kr.)

Pris enetime: 750 kr.

 

Mandeyoga

Trænger ryggen til at blive rettet ud, musklerne til at blive strukket længere og hovedet til at få ro, så meld dig til vinterens Yoga for Mænd i Ønskehusets Yoga. Her er højt til loftet i overført betydning, og sæsonen er kort, så det er hurtigt overstået, hvis det ikke lige var så mandigt, som du håbede;-)

Mandeyogaen for mænd i Ønskehusets Yoga tager udgangspunkt i hatha yogaen. Hatha yogaen er ikke så rolig som yin yogaen, og ikke så hård som ashtangaen, men ligger lige midt imellem. Holdets fokus vil især være på de gode stræk og balancen, hver gang afsluttende med en god afspænding/meditation.

 

Mandage kl. 20.30-21.30 (

Opstart for 8 ugers hold:

Starter op igen i uge 2, 2025

Pris: 700 kr./8 uger

bøger på sybord.jpg
Yogamåtte i ruller.jpg